I 1988 besluttede vi at anskaffe en familiehund. Det skulle være en rar, omgængelig hund, der kunne være en del af familien og valget faldt helt naturligt på golden retrieveren.
Vi hentede vores første golden hos Kennel Golden Dixie’s der også introducerede os til både spændende træning og  udstillingsringen. Hurtigt var kimen til ”golden-feberen” lagt og et par år senere var det første kuld hvalpe fra  kennel West Chamber klar til at udforske livet. Fra dette kuld kan vi nævne Angelina der opnåede certifikat på udstilling og DK.CH Appeljack.
 
Interessen og familien er med årene vokset støt og består i dag af 3 børn og 3-4 goldens. Vi opdrætter 1 til 2 kuld om året. Vi opdrætter sunde retrivere der har et godt temperament. Hundene skal være rare, samarbejdsvillige og i besiddelse af de medfødte egenskaber,  der kendetegner golden retrieveren. Forældredyrene udvælges omhyggeligt ud fra de genetiske og sundhedsmæssige aspekter, der resulterer i arbejdssomme, sunde og smukke hunde.

De første 8 uger af hvalpenes liv foregår her på vores hjem hvor vi har masser af plads og strand og skov lige om hjørnet.
 
Alle vore hvalpe er stambogsførte under Dansk Kennel Klub og vi er meget omhyggelige med at udvælge den rigtige hvalp til den enkelte familie. Samtidig følger vi gerne hvalpenes videre færd i deres nye hjem og står  altid til rådighed med støtte og vejledning til vore hvalpekøbere.

Jeg har i 2003 gennemført Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse og netop bestået et opfølgningskursus " Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse" den 30. April 2011 Læs mere om uddannelsen ved at klikke på logoet nederst til højre.

medlem af: